Blå bog over Roderne

Genologi over Rode, Rhode, Rohde, Roede, Rhodius o. lign. i Dk. fra år 1510

Bearbejder diverse information og kilder

RANDERS BYFOGED TINGBØGER 1573 - 1698.

** Morten Tygesen rådmand her sst på hans principaler de Rohder i København deres vegne. Mads Andersen Møller i Aldrup ? og Las Lassen her sst vidnede, at da Hvide mølle blev først opbygget, og da blev plankeværket, som gårdsrummet til bemeldte mølle er indplanket, opsat, som de var med for salig Mogens Nielsen rådmand sst at ophugge, og Anne Lasdatter sst vidnede, at hun havde boet i samme mølle i langsommelig tid, og for 15 år siden, da hun og hendes salig mand kom til møllen, da har bemeldte plankeværk stået på det selv samme sted, som det nu står.

(161)

** Christen Jensen Volstrup hospitalsforstander fordrede dom over Morten Tygesen rådmand her sst og fremæskede adkomstbreve og hvad rettighed, de har til det plankeværk at opsætte i hospitalsgården ved den mølle, som kaldes Hvide mølle, eller Sygestue mølle, som han fornemmer en del af hospitalet tilhører, og højligt beklagede, at der findes ingen bro over vandværket til hospitalets kirkegård, hvilket med synsvidne af bytinget 20/11 bevises, broen til møllen i forrige tider at have været vedligeholdt, og de kan kun med stor besværlighed få hospitalets lemmers lig til kirkegården. varsel til Morten Tygesen og de Rohder i København. sagen blev opsat 6 uger.

** Peder Knudsen her sst. synsmænd afhjemlede syn på en fiskegård i fjorden vest for broen, de Rohder i København tilhørende.

** Anders Sørensen Bay borger her sst stævnede Peder Jensen, foged på Clausholm, på hans herskab grev Reventlows vegne for vidner angående det ringe fiskeri, som falder i den halve laksegård, Anders Bay har i fæste, Møllegården kaldet og Clausholm tilhørende, og fremlagde Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, som har den anden halve part af samme fiskegård i fæste, som tilhører de Rohder i København, hendes attest, at Anders Bay havde meget ringe fiskeri i sin halvpart af fiskegården, og 1691 fik han slet ingen laks, hvilket Rasmus fisker, som har fisket i laksegården siden 1687, bekræftede.


** Peder Pedersen i Hvide mølle lod læse et købebrev, hvormed Jens Bartolomeusen Rohde, barnfødt i Randers, sælger til ham hans salig forældres begravelse i skt Mortens kirke i den søndre gang vest for den søndre kirkedør, beliggende i længden fra salig borgmester Mikkel Tygesens og til salig Søren Jensen møllers begravelse, og i bredden fra Maren Madsdatter, salig assessor Jens
Poulsens til Søbygård, deres begravelse på den søndre side og til den næste pilles grund norden for i kirken.

(204)


** de Rohder i København lod fremlægge en skriftlig stævning og begærede synsmænd, hvorimod svarede Peder Nielsen på forrige amtskriver Mikkel Sørensens vegne og formente, at ikke samtlige salig Maren Jespersdatters arvinger var lovligt stævnet.

(85)

** Frands Rohde i København og Peder Pedersen i Hvide mølle stævnede borgmester og råd for vidner at påhøre, angående tingsvidne, Peder Møller på sin husbonds vegne agter at tage beskrevet om Hvide mølles dam og dæmning, og Anders Pedersen af Grensten, som mindes 80 år, vidnede at da gravene var ved magt, da gik vandet rundten om Randers til Slotsmøllen og dæmningen, som kaldtes volden i de tider, men der var en bro over, et bøsseskud eller to fra fladbroen, som kaldtes Højebro, og gik landevejen derfra og norden om neder Hornbæk, og siden Hvide Mølle blev bygget, var der en lænke for ved sygehuset, som intet blev benyttet, uden når Randers indbyggere kørte der igennem med deres hø fra og til engene ubehindret, og ellers måtte de gå og ride på volden, så mange de ville, om de kunne komme om svingelen, som stod lige for Hornbækgårde, vidste og erindrede, at alt det vand, som faldt i gravene og gik til slotsmøllen, kom til Hvide mølle, siden slotsmøllen blev øde, og har ingen anden dam ved det samme, og at det bedste vand, som falder i gravene, kommer fra Overst mølle og til Hvide mølle, og Rasmus Jensen, boende i toldhuset ved Åbro, vidnede i lige svoren ed, at han en ti eller 11 år har haft Hvide mølle i fæste af Frands Rohde, førend Peder Møller fik den, og da havde han dam og dæmning fra Højbro og indtil Hvide mølle, og det med husbondens tjenere ved lige holdt, og når der var højt vande, gik vandet igennem den stenbro ved vesterport og løb til Hvide mølle tilbage, og det enten det var højt eller lavt vande, og han brugte det til møllevand, og stod der, imidlertid han var ved møllen, svingel på volden, og ligesom de huggede den i stykker, så satte han den op igen, og blev han af dommeren tilspurgt, om ikke Karen Madsdatter, von Sprechelsen og så mange i Randers, som havde enge uden for Hvide mølle ved volden, havde fri og ubehindret fra og tilkørsel til samme enge, hvortil han svarede ja, og når de ville køre over broen ved Hvide mølle, lagde de selv fjæle i broen, ellers havde de deres køring over Nederskør igennem, ellers pantede han bønderne, når de kørte på volden, og var det forbudt, at ingen måtte køre derpå, undtagen byens indvånere og andre vedkommende, som har deres enge med deres høbjergning og enges reservation, vidnede og at for en 30 år siden stod der vindestigborde på volden ved Flasken.

 (208)

** Frands Rohde i København lod læse en landstings stævning 15/11 1697, hvorved en dom af Støvring herred 18/8 1697, afsagt om Hvide mølles dam og dæmning, er indstævnet til landstingets konfirmation.

____________________________________________________________________________________________________

Denna hemsida är byggd med N.nu - prova gratis du med.(info & kontakt)