Blå bog over Roderne

Genologi over Rode, Rhode, Rohde, Roede, Rhodius o. lign. i Dk. fra år 1510

Efterslägt til Steffen/Stephan Rode og hustru Marie

Efterslægt til Steffen Rode og Marie Andersdatter. (ses også som Olufsdatter)

"Steffen / Stephan Rode (1587-1638) og hustru Marie Andersdatter (Olufsen) (1596-1650).Man har grund til at formode, at livet i hans hjem har haft et ret fornemt præg, således kalder en af sønnerne sig Francois. Han havde mange børn, idet en afregning af 1656 nævner som arvinger: Christian Fabricius, dr. jur. et med.2, gift med Else Rode f 1650, Anders, Frants, Steffen, Rudolph, Sofie og Margrete Rode, Magdalene, gift med købmand Cort Mercker, anden gang med professor Thomas Bartholin, Anna, gift med renteskriver Anders Sørensen, Dorothea, gift med fyringsforvalter Peder Jensen Grove, anden gang med Hans Rostgård til Krogerup, samt Mette Rode, gift med købmand Martin Pletius. Desuden var en datter død som ganske ung. 1638 dør Steffen Rode, og forretningen føres videre af arvingerne. Det er Martin Pletius, som en tid har været den ledende, idet hans stilling i firmaet belyses af et brev, lensmanden på Helsingborg, Christoffer Ulfeldt, sender angående køb af nogle øksne. Han henvender sig desangående til Martin Pletius „Erlig och velagt Mannd, min synderlig goede ven gandsche venlig" og begynder brevet „Kiere Morten Pies". Han har været Steffen Rodes handelstjener, i al fald fra 1636, idet han dette år har modtaget penge på rentekammeret på sin principals vegne, 1640 kaldes han Marie Rodes fuldmægtig. Før Steffen Rodes død har han taget del i studehandelen, og det bliver da ham, som afslutter forretningerne med rentekammeret på arvingernes vegne og også ordner øksenkøbet. 1641 har han etableret sig som købmand, men har endnu 1642 taget del i studehandelen for Rodes arvinger".
Kilde: (Noter ikke medtaget):
Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920) 1
Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650.
Af ALBERT OLSEN.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100525


Efterslægt er under løbende udarbejdelse

Da fødselsoplysningerne pt. ikke er mig bekendt vil de i ovenstående artikel nævnte børn af Steffen og Marie Rode indtil videre blive nævnt i tilfældig rækkefølge.
 
Rudolph Rode. (ca. 1624 - død før 1696)

Boede i 1670´erne på broderen Andreas Rhodes gård Bajlumgård i Salling. Den kom senere til deres søsters svigersøn landsdommer Christoffer Bartholin (død i 1714).

Han dukker op i Randers ca. 1677 hvor han benævnes som Rådmand. Den kendte periode han er rådmand er fra 1680-1682.
 
Ved Kommissær Peder Lassens død i 1682, blev hans arvingers gård på hjørnet af Rådhuset i Randers, "med en liden boe derhoes indbygt" takseret til 433 1/3 rdlr. og grunden til 54 1/6 rdlr. Gården beboes af Rudolph Ros Rådmand, men "boen" står ledig.
Det kan være samme bolig/ejendom på hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden der senere ejes af Hermann Peder Rohde og eksisterer den dag i dag (2011).

Hvor og hvornår Rudolph bliver gift med Ingeborg Jensdatter Spliid vides p.t. ikke. Ingeborg Jensdatter Spliid, er datter af Jens Pedersen Spliid og Karen Christensdatter i Randers. Her er en forbindelse til bl.a. Ussing og Brun-slægten, Frederik Eisenberg Rhode mv.

Rudolphs og Ingeborgs datter Cathrina Roes bliver d. 9. aug. 1694 gift med Købmand i Randers Gert Sipkens. Med ham får hun (1696) en søn Rudolph og (1697) en datter Ingeborg Sipken. Gert dør ca. 1698 og Cathrine gifter sig igen med Peter Nikolai Foppe. Med ham får hun min. 11 børn.


Rudolph har muligvis yderligere en datter. Er p.t.(aug. 2011) ikke undersøgt!
Randers A., Støvring H., Randers Sct. Mortens sogn, 1686-1733. Opsl. 16.
1696. d. 9. Januarii trolofet Christian Pedersen Rawn til Rudols???el. et navn?? Rouds (Knuds??) datter i Raadmand Thomas Karmarchs? (Höy? Bay??maches) huus efter Kgl. Maÿtts. benaadning breff dat. 26. Octobris 1695.


Rudolph dør før 1696 hvor enken er gift med Hans Jensen Winther, Rådmand og borgmester i Århus. Født 31 marts 1648 i Århus. Død 18 jan 1726 i Århus. Begravet i Vor Frue, Århus.

201 Margrethe Christensdatter i Århus. 3.11.1686, fol.715, næste protokol fol.343, 401, 441B.
Enke efter Hans Jørgensen Strømsen, købmand, skifte 30.9.1669. A:
Bl.a.:
6) Karen Christensdatter, død, var g. m. Jens Splid i Randers. 4B:
a Sidsel Jensdatter, død, var g. m. Peder Lassen i Randers. Hendes arvinger
b
Ingeborg Jensdatter (Spliid) g. m. Rudolf Rose i Randers
c Kirsten Jensdatter g. m. Niels Bay i Randers

d Maren Jensdatter g. m. Peder Rasmussen på Ristrup.

Af dette skifte fremgår at Rudolph (her Rose!) har familiære forbindelser til Peder Lassen. Navnet Lassen er ganske almindeligt og det er svært at bevise at der er en sammenhæng, men alligevel - det tankevækkende at Lassen/Las/Lasson mv. optræder så hyppigt i forbindelse med Roderne.

Er denne Rudolph identisk med Rudolph Rode, søn af Storkøbmand Steffen og Marie Rode?

”De velædle” Roder har kendte interesser i Randers og i området omkring byen.
Ved skøde af 1. maj 1662 blev Hvidemølle solgt til arvingerne efter Storkøbmand Steffen Rode. I mere end trekvartårhundrede var møllen i efterkommernes besiddelse. Da de (Roderne) boede i København bortforpagtede de møllen til fæstere. Den først nævnte fæster er Poul Mogensen der er synsvidne d. 1. maj 1665. 1687 er Peder Pedersen fæster. Efter hans død i 1699 blev møllen bortfæstet til Steffen Larsen. Steffen Larsen er bror til Jens Lassen (-1728) der er forvalter på Rodernes gods i Helstrup.                 

Da Rudolph Rodes søster Anne i 1660 bliver gift med Renteskriver Anders Sørensen sker det i Jens Lassens hus i København. Denne Jens Lassen kan meget vel være identisk med Landsdommer Jens Lassen, der vides at have forbindelse med både Hans Rostgaard til Krogerup (gift med Rudolphs Rodes søster Dorothea, Peder Christensen Nørkjær og Peder Svenske).
(Ligesom Christen Lassen Tychonius i Viborg kalder nogle af Jens Lassens efterkommere sig i øvrigt også for Lasson). Hans Rostgaard kalder Jens Lassen ”min svoger”, en benævnelse, der i gammel tid brugtes i betydningen ”min kones slægtning”. Her bestod ”svogerskabet ” vist i, at Hans Rostgaards svigermoder var
næstsøskendebarn til Jens Lassens farfader.

Ved grundtakst 1653 i København findes en sti/stræde kaldet Peder Latzszens Gang, denne kaldes senere (tidligst d.17. 06.1667 og igen 1728) for Peder Rodes Gang.

Er Rudolph Rode identisk med Rudolph Roes i Randers?
 
Det er nærliggende at tro. Med den dialekt vi taler med i Randers kan vi meget nemt få et d til at "forsvinde". Vi siger f.eks. ikke
Hadsten men Há-sten.

Kilder:
Beskrivelse over Randers Købstad 1804. Af Snæbiørn Asgeyrsen Stadfeldt. 
(Nyg. Sedl. siger Rådmand i 1677) og IDnr: #223865 vedr. Lassen, Peder, Kommissær,
Randers A., Støvring H., Randers Sct. Mortens sogn, 1686-1733. Opsl. 15.
Kbh. A., Sokkelund H., Holmens sogn. 1647-1696. Opsl. 90.
http://www.brahetrolleborg.lokalarkiver.dk/15a1_eftersl%E6gtstavle_over_Jens_Axelsen_Bj%F8rn_(Ursin.htm).htm
http://www.brejl.dk/arhus.htm
http://www.thistedmuseum.dk/historisk%20%C3%A5rbog/%C3%85rgang%201965/St%C3%B8vring-Nielsen,%20H.%20%20Folk%20og%20forhold%20p%C3%A5%20Hindsels.pdf
Nygaards sedler: IDnr: #222870 Jens Lassen fhv. forvalter ved de velædle Rhoders gods i Helstrup, begravet 1728. IDnr: #222872 Jens Lassen = bror til Steffen Lassen i Hvidemølle. IDnr: #222871 Jens Lassen bror til  Maren Lauritsdt. Se Colding, J.
http://www.leif-carstens.dk/27697709
Christen Larsen, bestalling, at være herredsfoged i Øster Han og Vester Hanherreder.26 november 1687.
Skiftepr. for Aalborghus A. 1708-21, B1. 233. Hans Brødre var: Jens Lassen i Helstrup, Steffen Lassen i Hvide Mølle i Randers, Rasmus Lassen i Helstrup, Anders Lassen i Hede Mølle i Middelsom H., og hans Søster var gift med Herreds- skriver Otto Pedersen i samme Herred.
Trap Danmark: Randers Amt. s. 625. m.
Historisk Årbog for Randers Amt. 1961. Hvidemølle i Randers af Henning Heilesen s. 118 ff.

 
 
Sophie Rode. (ml. 1620/38 - xxxx)

 
 
En datter Rode. (ml. 1620/38 - 1630/48)
Hun er død som meget ung.
 
 
 
Magdalene Rode. (ml. 1620/38 - 24. okt. 1708)

Gift (1) i 1667 med Købmand og Handelsmand i København Cort Heinrich Mercker (1607-1671).
Gift (2) d. 20. okt. 1678 i Kbh. med Thomas Bartholin (1616-1680). Det vides ikke p.t. om Magdalene havde børn.
Nyg. Sedl. IDnr: #319293
Rohde, Magdalene. ca. 1680 Parthaver i Vedø. Se Jensen, Bertel
IDnr: #176387 14. okt. 1684. Magdalene Rode havde en part af Jørgen Reedtz gård på Venø i pant som hun havde afstået til Bertel Jensen.


Da efterslægten til Steffen og Marie Rode gifter sig med ”hinandens” efterkommere er her medtaget nogle efterkommere efter Thomas Bartholin og Else Christophersdatter.
 
1. Thomas Bartholin, f. 20. okt. 1616 til Hagestedgaard og Ellingegaard., d. 4. dec. 1680 i Hagestedgaard Gods, Holbæk. Han blev gift med (1) Else Christophersdatter, gift 8. maj 1649, f. nov. 1634, (datter af Christoffer Hansen og Margrethe Tagesdatter) d. marts 1675 i Hagestedgaard., begravet 17. marts 1675. Han blev gift med (2) Magdalene Rode, gift 20. okt. 1678 i Kbh., f. ca. 1627, (datter af Stephan Rode og Marie Andersdatter) d. 24. okt. 1708.
Børn:
i. Caspar Thomsen Bartholin, f. 10. sept. 1655 til Hagestedgaard og Kongsdal., d. 11. juni 1738 i København. Han blev gift med Anna Fabricius, gift sept. 1679, f. 10. nov. 1643, (datter af Else Rode og Christian Fabricius) d. 18. feb. 1713 i København.
2. ii. Christopher Thomsen Bartholin f. 1657.
   iii. Thomas Thomsen Bartholin, f. 1659.
   iv. Hans Thomsen Bartholin, f. 1665. Han blev gift med Anna Maria Reitzer (Else Rode og Christian Fabricius barnebarn), gift 13. dec. 1694 Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue Kirke., f. 8. feb. 1668, (datter af Jørgen Ernst Reitzer og Anna Fabricius) d. 9. marts 1733 i Kbh. A., Sokkelund H.,.
Anden Generation
2. Christopher Thomsen Bartholin, f. 1657. Han blev gift med Marie Anne Grove, gift 16. juli 1682 i Humlebæk, Krogerup Gods., f. dec. 1661 i Gilleleje., (datter af Peder Jensen Grove og Dorothea Rode) d. 4. sept. 1733 Lime i Salling H.
Børn:
3. i. Caspar Christopher Bartholin-Eichel.
Tredje Generation
3. Caspar Christopher Bartholin-Eichel. Han blev gift med Elisabeth Hedevig Eichel, f. 1700, d. 1765.
Børn:
   i. Johan von Bartholin-Eichel, f. 1748 til Stamhuset Aastrup., d. 29. maj 1799.
  ii. Mariane Magdalena Bartholin, f. 1752, d. 1779. Hun blev gift med Hans de Brinck-Seidelin.
 iii. Thomas Eichel Bartholin-Eichel, f. 17. april 1755, d. 12. jan. 1829.

http://krogsgaard.name/pafg2039.htm#44491 Se også: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,67524,68056
 
 Noter om Magdalene Rode - Tak til Peter BB:   Magdalene Rode. (1630 - 1708) Datter af handelsmand Steffen Rode (1587-1638) (se denne) og Marie Andersdatter (Olufsen?) (1596-1650). Gift første gang med købmand Cort Heinrich Mercker(17.10.1607-8.9.1671), anden gang med professor den kendte Thomas Bartholin (1616-1680).     Forældre: sognepræst Hermann M., Hatneggen, Brandenburg, og Helene Kohlweide. Gift 1. gang 1.9.1638 i Hatneggen med Catharine Langrötger, død 11.9.1666, d. af borgmester i Hatneggen Rötger Langrötger og Anna Kielmann. Gift 2. gang 5.2.1667 med Magdalene Rode, død 24.10.1708 (begr. Petri, gift 2. gang 1678 med livlæge, professor, dr.med. Thomas Bartholin, 1618-80), d. af storkøbmand Steffen Rode (1587-1638) og Marine Olufsdatter (1596-1650).   Bartholinfamilien var nemlig i 1600-tallet for dansk videnskab, Stamfaderen er bonden Jesper Pallesen (f. ca. 1550), hvis barnebarn er lægen og teologen Caspar Bartholin. Han fik seks sønner, der alle blev professorer – heriblandt Lægen Thomas Bartholin (1616-1680) og Albert Bartholin, der er kendt som digteren Thomas Kingos lærer. Thomas Bartholin var så igen far til lægen og juristen Caspar Thomassøn Bartholin, hvis datter, Else Magdalene, var Ole Rømers anden hustru, landsdommer og professor Christopher Bartholin, historikeren Thomas Bartholin den Yngre, professor Hans Bartholin og til borgmester i København Albert Bartholin. Thomas Bartholin den Yngres søn, nummer tre i rækken af ”Thomas Bartholinere”, sluttede i øvrigt cirklen ved at gifte sig med Ole Rømers enke Else Magdalene - sin kusine.

 Margrethe Rode (ml. 1620/38 - xxxx)

Nyg. Sedl. IDnr: #318869 = død før 1716.
Jvf. Historisk Årbog for Randers Amt. 1961. Hvidemølle i Randers af Henning Heilesen s. 118 ff.
Margrethe død før Frans der døde i 1713 som den sidste af de 12 søskende.

Hun kan "gemme sig" bag Hans Mattisen og optræde som fadder sammen med sine søstre Magdalene og Anne. Værd at undersøge.
Kbh. A., Sokkelund H., Holmens sogn. 1648-1670.
Opsl. 207. 28. aug. 1661. Nr. 2 og 3. David Sotkiedel Bodsmand i Peder Rodes Gang og Karen Biørnsdatters tvillinger døbt Abel Kirstine og Dorothea.
Mandefaddere: Michel Andersen. Tøjmester, Jodochs? Vliesin, Anders Pedersen, Carl van Mander junior. Kvinde faddere: Anna, Carl Rosenmejers, Margrethe Hans Mattisen, Karen Laurent Cloumand, Kirstine Jens Sørensens, Mallene Rode, Anna Rode.

Anne Rode (ml. 1620/38 - xxxx)
- Efterslægt ses oftest som Rohde. Anne blev gift med Renteskriver Anders Sørensen d. 1. feb. 1660 i Holmens sogn i Kbh. (AO. Opsl. 90).
Børn:
1. Antonette Rohde, f. ca. 1682, begravet 18. april 1754 i Viborg Domkirke. Hun blev gift med Christian Reitzer (En slægtning til Else Rodes svigersøn?) d. 10. sept. 1705 i Helligånds Kirke i Kbh. (AO. Opsl. 18).

Noter om Anne Rode - Tak til Peter BB:
 
Anne Rode. (16xx – før 1716 ) Datter af handelsmand Steffen Rode (1587-1638) (se denne) og Marie Andersdatter (Olufsen?) (1596-1650). Gift d. 1. feb. 1660 i Holmens sogn i Kbh. med Renteskriver Anders Sørensen. Vielsen finder sted udi Jens Lassens hus. I Grundtaksten for Kbh. findes Anders Sørensen renteskrivers enkes 12 våninger i en gang (og takseres til 455. 500). Enken befinder sig vist i Brolæggerstræde. (119. Anders Sørensens enke 65. 100.) Anne er mor til Antonette (ca. 1682 - april 1754). Jvf. Nyg. sedl.: IDnr: #318869. Nyg. Sedl. IDnr: #319064. Her omtales afg. Frans Rhode som Helene Sophie Rhodes morbroder og afg. Anne Rhode som mor til Antonette (og Marie gift med Justitsråd Reitzer/ men dette er vist en misforståelse. Se Antonette Rohde). Anne er vist også mor til Helene Sophie Rohde (ca. 1668-1740). Derudover skulle der være en søn hvis navn jeg p.t. ikke kender. Denne søn er far til Kapt. Peder Rohde, der dør i Viborg i 1758.
http://www.eremit.dk/ebog/kd/3/kd3_1052.html
Kbh. A., Sokkelund H., Holmens sogn. 1647-1696. Opsl. 90.

Antonette Rohde levede i 1716 i Randers hvor hun oprettede et testamente til fordel for søsteren (!) Helene Sophie Rohde.
Nyg. Sedl. IDnr: #319064. Her omtales afg. Frans Rhode som Helene Sophie Rhodes morbroder og afg. Anne Rhode som mor til Antonette og Marie (vist g. Justr. Reitzer).
(Min note: Den Marie Nygaard nævner der er gift med Justråd Reitzer kan være Else Rodes barnebarn Anna Maria Reitzer som er datter af Jørgen Ernst Reitzer og Anna Fabricius. Anna Maria Reitzer har i 1716 været forældreløs).
1739 forsøger Antonette at sælge Hvide Mølle i Randers.
Jvf. Nygaards sedler: IDnr: #318900 m. fl. Hvide Mølle i Randers var 1688 ejet af "de Roder i Kbh"., bruger ikke nævnt.
Eft. gl. matr. 8 tdr. htk. eft. ny 6-3- - -. Vedt. om, at kongen 31/8 1639 har skødet sin forkøbsret til møllen til Peder Bering, (Han er vist også i slægt med Rhoderne) der forhandlede om at købe den af Antonette Rohde i Viborg. (Nyg. Sedl.: Id-nr: #16193).
Møllen blev i øvrigt i 1741 tilskødet Anne Christiansdatter Sommer af Erik Baggesen Gjørup. (Nyg. Sedl.: Id-nr: #16194) og en tegning med vandmøllen og Sct. Mortens kirke i Randers: http://www.linksbuketten.dk/z073.htm
 
http://thyrashm.blogspot.com/2009/12/helgens-church-stdov-mols-randers-amt.html
Helgenæs Church (Stødov), Mols, Randers amt
Kongsgård was under Kalø till 1661, when it was conveyed to Gunde Rosenkrantz. In 1721 Antoinette Rhode in Viborg owned 3/4 of K. ,which she in 1740 conveyed to herredsfoged Peder Høeg, who 1741 sold one of the farms to the priest at Helgenæs, Melchior Olufsen Sommerfeldt ( + 1763), (Se Frans Rode).
2. ii. søn (Andersen) Rohde.

Anden Generation
2. en søn (Andersen) Rohde.
Børn:
i. Peder Rohde,d. 1758, begravet 10. april 1758 i Viborg Domsogn. (AO. Opsl. 73). Kapt. af Infant. Han var gift med Benedikte Cathrine Birck.Nyg. sedl.: IDnr: #319463. Nyg. sed.: Roede, Antonette. IDnr: #318896
 
Noter om Antonette Rohde- Tak til Peter BB:
 
Noter om Antonette Rohde - Tak til Peter BB
 
Antonette Rohde. (ca. 1682 - april 1754)
Efterkommer (datterdatter) efter Steffen og Marie Rode. Antonette bliver d. 10. sept. 1705 i Helligånds Kirke i Kbh. gift med Assessor og Professor Christian Reitzer. I 1716 levede hun i Randers hvor hun køber Hvidemølle af sin svoger. Hun opretter samme år testamente til fordel for søsteren (!) Helene Sophie Rohde. Nyg. Sedl. IDnr: #319064. Her omtales afg. Frans Rhode som Helene Sophie Rhodes morbroder og afg. Anne Rhode som mor til Antonette. I 1721 nævnes hun som ¾ ejer af Kongsgaard på Helgenæs og som værende af Viborg. I 1739 forsøger Antonette at sælge Hvidemølle i Randers. I 1740 overtager Herredsfoged Peder Høeg Kongsgaarden. Begravet d. 18. april 1754 fra Viborg Domkirke. Jeg har ikke p.t. kendskab til at Antonette har efterkommere.
Nogle kilder nævner i forbindelse med Antonette en Marie Rohde og nævner, at Marie vist er gift med Justr. Reitzer. Antonette er gift Rietzer. Det er hendes kusine Anna Fabritius også, idet hun er gift med Kancelliforvalter, Assessor Jørgen Ernst Reitzer. Om der hen af vejen er opstået en misforståelse vedr. en Marie evt. gift Reitzer ved jeg ikke. Jeg ved ikke om Marie Rode (mormor til Antonette og Anna) og enke efter Steffen Rode evt. også kan have været gift Reitzer.
Kilder: Nygaards sedler: IDnr: #318900 m. f.
Historisk årbog Randers 1961
http://thyrashm.blogspot.com/2009/12/helgens-church-stdov-mols-randers-amt.html


Mette Rode (ml. 1620/38 - xxxx)
Mette var gift med Købmand Martin Pletius.

Nr. 7061 o København 23. 06. 1655
Dombog 53, Fol. 236R-238V
Mette Rode (borger o København) mod borgmestre og råd (borger o København)
Køb og salg (appel, myndighed, byråd; ejendom, gårde, handel) o 2. instans.
Udfald: Frikendelse o stadfæstelse af dom v. Københavns Rådstue
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse 21.2.1655 havde stadfæstet Staffen Rodes arvingers salg af deres gård til Samuel Meyer Apoteker, skønt sagsøger havde tilbudt at købe gården.
Nr. 7258 o København 17. 08. 1655
Dombog 54, Fol. 969R-972R
Mette Rud (borger o København) mod borgmestre og råd (borger o København)
Hævd og besiddelse - ejendom (appel, myndighed, byråd, retspleje, byfoged; ejendom, gårde, skøde) 9 fraværende fra rådet o 2. instans.
Udfald: Frikendelse o stadfæstelse af dom v. Københavns Rådstue.
Retsgrundlag: Rettertingsdom af 23.6.1653
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse 30.7.1654 havde beordret byfogeden til at rydde Steffen Ruds gård, så Samuel Meyer kunne overtage den ifølge et skøde.
http://www.djoef-forlag.dk/images/pdf/html/domme5.htm



Dorothea Rode. (18 april 1633 - 14 jan. 1677)
Födt i Köbenhavn og begrav i sct. Olai, Helsingör. Hun blev gift med (1) Peder Jensen Grove (1615-1673). Han var gift 1. med Ane Christensdatter Langbjerg Longomontanus. Hun blev gift (2) d. 2. nov. 1674 i Asminderød sogn med Hans Rostgaard til Krogerup. (1625-1684).
Børn:
2. i. Marie Anne Grove f. dec. 1661.
Anden Generation
2. Marie Anne Grove, f. dec. 1661 i Gilleleje., d. 4. sept. 1733 Lime i Salling H., Hun blev gift (2) med en søn af Thomas
Bartholin og Else Christophersdatter Christopher Thomsen Bartholin (1657-). De blev gift d. 16. juli 1682 på Krogerup Gods i Humlebæk.
Børn:
3. i. Caspar Christopher Bartholin-Eichel.
Tredje Generation
3. Caspar Christopher Bartholin-Eichel. Han blev gift med Elisabeth Hedevig Eichel, f. 1700, d. 1765.
Børn:
i. Johan von Bartholin-Eichel, f. 1748 til Stamhuset Aastrup., d. 29. maj 1799.
ii. Mariane Magdalena Bartholin, f. 1752, d. 1779. Hun blev gift med Hans de Brinck-Seidelin.
iii. Thomas Eichel Bartholin-Eichel, f. 17. april 1755, d. 12. jan. 1829.



Er der en Marie Rhode? eller er hun identisk med Anne Marie Grove?

- barnebarn af Else Rode og barn af hendes datter Anna Fabricius og Kongelige Råder og Kammersekretær i Det Tyske Kancelli Jørgen Ernst Reitzer. (Søn af Bygmester Ernst Reitzer?)
En datter af Anne Rhode?, søster til Antonette Rhode i Randers (se denne). Vist gift med Justitsråd Reitzer (1665-1736). Jvf. Nyg. sedl.: IDnr: #319314. Justitsråd Reitzer er han identisk med: Humble Christian Reitzer Sjælland 1741.
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=159749&sort=e eller nogle af de følgende sedler?
Nyg. sedl. Homble Laurids Herredskriver Grurup 1721 - får en søn døbt 1730 ved navn Christian Reitzer.
Humble Peder Rubæksen i Vrejlev 1676 (i Saxager!).
(Saxager i Vrejlev sogn er spændende for mig - her har jeg i forvejen en velbeslået forfader nemlig Morten Andersen (1681-1744)

P.t er det ukendt hvem af de ovenstående HELENE SOPHIE RHODE er barn af.
Hun bliver gift med Regiments Qvartermester JACOB KIHLING d. 23. nov. 1702 i Vor Frue Kirke i København. (AO. Opsl. 35. (Der skulle forefindes en lysebog! – Se KB s. 1).
Helene Sophie er omtalt flere gange på Nygaards Sedler. Se Antonette Rohde og Frans Rhode.

 

 

Else Rode (ca. 1620-1650)
Gift med Dr. jur., Dr. med., Christian Fabricius (ca. 1640 - 1666).
Børn:
2. i. Anna Fabricius f. 10. nov. 1643.
Anden Generation
2. Anna Fabricius, f. 10. nov. 1643, d. 18. feb. 1713 i København. Hun blev gift med (1) med Jørgen Ernst Reitzer, d. 1676. Hun blev gift med (2) med Caspar Thomsen Bartholin, gift sept. 1679, f. 10. sept. 1655 til Hagestedgaard og Kongsdal., (Søn af moster Magdalenes Rodes mand Thomas Bartholin og hans første hustru Else Christophersdatter) d. 11. juni 1738 i København.
Børn:
i. Anna Maria Reitzer, f. 8. feb. 1668, d. 9. marts 1733 i Kbh. A., Sokkelund H.,. Hun blev gift med Hans Thomsen Bartholin, gift 13. dec. 1694 i Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue Kirke., f. 1665. (Søn af Thomas Bartholin og Else Christophersdatter).
Kilde:
http://krogsgaard.name/pafg2039.htm
 
 
Anders (Andreas) Rode (16xx-xxxx)
Navnet er ændret fra Andreas til Anders, idet jeg i de fleste kilder finder ham omtalt som Anders. Ejede i 1670´ erne Bajlumgård i Salling H. Derudover omtales han i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med "de velædle Rhoders gods i Helstrup" med kaptajn Anders Rhode som ejer. http://www.karlerikjensen.dk/Helstrup.htm 
 
Viborg Landsting i 1665?
Uddrag - ** var skikket monsieur Andreas Rhode, KM notarius, wohnhaftig i den kongelige fri rigsstad København, på sin egne og medarvingers vegne, deres fuldmægtig Niels Pedersen på Ballumgård og ....
** var skikket monsieur Andreas Rhode, KM notarius, wohnhaftig i den kongelige fri rigsstad København, på sin egne og medarvingers vegne, deres fuldmægtig Niels Pedersen på Ballumgård og havde stævnet Hans Jacobsen i Enslev, herredsfoged i Hovlbjerg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 27/4 sidst imellem ham på den ene og velb Jørgen Friis til Lindholm, nu residerende på Hagsholm, på den anden side dømt har, anlangende gælds tilkrav efter rigtig obligations videre bemelding, og i samme sin dom skal have dømt, at når rigtig afregning velb Jørgen Friis og de Rhoders arvinger bliver imellem gjort efter den højeste rets kendelse, og da hvis, hans velbårenhed på hans obligation kan med rette skyldig blive, at betale med rente og omkostning, eller derfor ved gode mænd at gøres udlæg ved indførsel i hans velbårenheds bo og gods, med hvilke hans dom Andreas Rhode formener sig og sine medarvinger at være forurettet, idet han ikke har fulgt den højeste rets dom, som for ham har været i rette lagt: da efterdi den højeste rets dom i sin slutning formelder, at de 200 tønder rug skal betales efter den pris, som rugen da i København gjaldt, der Hans Kellinghusens regning af proviantskriveren Hans Hansen til Knud Urne i betaling blev udlagt, og her fremlægges to beviser på rugens værd på de tider, den ene meldende om 9 mark den anden om 15 mark, hvilken store forskel ikke sees at kan rejse sig af andet end af varernes godhed eller ringhed, da vidstes ej tjenligen middel heri at findes til den højeste rets doms fyldestgørelse, end at følge den takst, for og efter hvilken samme rug på provianthuset til Knud Urne på Hans Kellinghusens regnskab i betaling er udlagt, som skal beløbe sig 489 rigsdaler, hvilke pendinge bør fra kapitalen at afdrages, så at renten der efter formindskes, efter højeste rets doms slutning, og eftersom for omrørte højeste rets dom ikke forbyder noget videre på samme kapital at afkortes, og her fremlægges to Andreas Rhodes beviser hver på 200 rigsdaler, hvori dog intet meldes, at samme kapital skulle være for nogen sær gæld eller rente, Andreas Rhode heller ikke beviser nogen anden regning imellem Jørgen Friis og ham at have været, endog det er nu fast mere end et halvt år siden, at samme beviser for ting og dom har været fremvist, og hovedobligationens påskrift udtrykkeligen melder, at renten er betalt til 11/12 1656, og dog ikke i nogen måder kasserer for omrørte beviser eller melder om nogen sær bevis på samme rente udgiven, ligesom beviserne i sig selv heller aldeles intet melder om rente, sees ikke rettere end fornævnte 400 rigsdaler bør jo Jørgen Friis fra annammelsens dato på kapitalen at kvitteres, og derefter renten at formindskes, hvad sig det øvrige belanger, og den prætention Jørgen Friis på samme håndskrift har anlangende hvis Hans Kellinghusen ham skyldig er, da efterdi Andreas Rhode er til Københavns byting og rådstue gåen imellem Jørgen Friis og Hans Kellinghusen og til forpligtet sig, at alt det, som Hans Kellinghusen på samme obligation annammede, skulle afskrives på håndskriften og hos Jørgen Friis validere, hvorpå Hans Kellinghusen har erbudt sig det at lade afskrive på Jørgen Friises obligation, som han da i hænde havde, så vidt Jørgen Friis hos ham med rette kunne have at fordre, og det bevises med Hans Kellinghusens egen hånd, forløfte og kontrakt, at han på de tider en anselig summa penge til Jørgen Friis skyldig var, hvis betalings termin alt for rum tid tilforn var forfalden, sees ikke rettere end slig Hans Kellinghusens gæld, som han til Jørgen Friis på de tider skyldig var, jo bør på håndskriften at afskrives og godtgøres, efterdi Hans Kellinghusen på de tider han slig tilbud for ting og dom gjorde, var håndskriften således berigtiget med de Rhoders egen vilje, og uden deres mindste imodsigelse, at han kunne på håndskriften lade afskrive hvis han til Jørgen Friis skyldig var, og eftersom vi formedelst slig omstændigheders skyld ikke kunne se Jørgen Friis at blive noget skyldig til Andreas Rhode, vidstes ikke nogen indvisning hos Jørgen Friis at kunne udstedes.
 
Sv: Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel
« Svar #735 Dato: Søndag 01 01 2012, 18:24 »
 
 
Frans Rode (16xx-1713)
Erhvervede i 1667 sammen med broderen Steffen Rørbækgård i Jylland. Se: Antonette Rohde. Nyg. Sedl. IDnr: #319064. Her omtales afg. Frans Rhode som Helene Sophie Rhodes morbroder.
Anders Rasmussen Wærn er i matriklen 1688 opført som fæster af den ene af stengårdene af hartkorn 1 td. 5 skpr. 2 fjdkr. 1 alb. ejet af Frants Rhoede i København. Anders Rasmussens Wærn´s far Rasmus Andersen Wærn opføres i Kalø Slots jordebog 1622-1623 som beboer af Fejrup Stengaard, hvoraf han årlig svarerde til herskabet 6 mk.skat og et brændsvin. Kilde: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,510709,510729 af Bjarne Møller. (Se: Antonette Rohde)
 
Tillæg til Rhode-listen: (tak til Peter BB)

Frants Rode. (ca. 16xx – 14. marts 1713 )
Søn af storkøbmand i Kbh. Steffen Rode (se denne) og Marie Olufsdatter. Erhverver 1667, sammen med broderen Steffen, gården Rørbæk i Jylland (Henvisning til Orion II 105). Jv. f. Trap V 375.
(Nygårds sedler IDnr: #319026)
 
Er identisk med (Se fakta vedr. ejendom Hovedgaard i Rørbæk i Nørvang Herred, Jylland);
 
(http://www.eremit.dk/ebog/kht/kht_3.html)
»Fornemme Negociant og Handelsmand« Frands Rohde døde 14. Marts 1713 ugift i sin Lejebolig hos Peder Svane i Snaregade. Han maa have været noget til Aars, thi hans Søstre havde gifte Døtre, en af hans Søsterdøtre var saaledes Etatsraad Ole Rømers Frue. Han ejede Hovedgaarden Rørbæk i Nørvang Herred i Jylland og over 450 Tdr. Hartkorn Bøndergods. Hans Klæder var saaledes: en hvid med Guld broderet Klædning underforet med couleur de roses Taft. En lys Klædes Kjole og et Par dito Buxer med Guldtraads Knapper og Underfoder af blaa Sars de Sey. En gammel perlefarvet Fløjels Kjole. En hvid Klædes Kjole med Guldtraads Knapper og en lignende med Sølvtraads Knapper. En brun Rejsekjole med Forværk under. En brun Stoffes Kappe. Af Veste havde han: en af Sølvbrokade, 2 af rødt Klæde garneret med Sølv og Sølvtraadsknapper,
en af Guldbrokade med Guldbordter omkring, en af blaa Tobin med Guldblommer, Knapper og Galloner af Guldtraad; en af rødt Klæde broderet med Sølv. Hans Buxer var af rødt Klæde eller brandgult Fløjel, begge Par broderede med Sølv. Han brugte et sort Silke Skjerf med Sølvkvaster og Læder-Gehæng. Til Hovedet havde han 2 Allongeparykker.
 
Naar man vil se Smagen for Kunst, betragter man en Samling Skilderier, som den i 1713 afdøde Frands Rohde efterlod, han havde over 100. Der var ikke alene Portræter af danske Konger og Dronninger og bibelske Stykker som de hellige tre Konger, Syndfloden, Susanna, et Passionsstykke, den forlorne Søn, Moses, Christus i Urtegaarden, den store Christoforus, men ogsaa en Mængde med Landskaber, Fugle, Blomster, Frugter, Krigsscener, Jagt og Bondestykker, »Stilleben«, »Ovidiske Historie«, en gammel romanisk Historie, et Bakkanal, et japanesisk Stykke, hollandske Landskaber, en Maler- og en Billedhuggerstue, der var det dyreste af dem alle, da det vurderedes til 16 Rdlr., medens de andre sædvanlig gik for en Mk. eller to. Ovenfor er der under Indboer nævnt Malerierne i Hans Burmesters Hus.
 
Bror til Anne Rhode og morbror til Helene Sophie Rhode i Randers. (Antonette og Marie)
Nyg. Sedl.: IDnr: #319027 og  IDnr: #319064. Her omtales afg. Frans Rhode som Helene Sophie Rhodes morbroder og afg. Anne Rhode som mor til Antonette Rhode og Marie Rhode (vist gift Justitsråd Reitzer).
 

Steffen Rode (16xx-xxxx)
Erhvervede i 1667 sammen med broderen Frans Rørbækgård i Jylland.
Denna hemsida är byggd med N.nu - prova gratis du med.(info & kontakt)